-
1 varandra
pronomen1. hinandenMeta och Adrian älskar varandra, men dom är gifta på var sitt annat håll
M. og A. elsker hinanden, men de er begge gift med andre
Vi bakker altid hinanden op, hjælper, støtter
-
2 varandra
pronomen1. hinandenMeta och Adrian älskar varandra, men dom är gifta på var sitt annat håll
M. og A. elsker hinanden, men de er begge gift med andreVi bakker altid hinanden op, hjælper, støtterSærlige udtryk: -
3 kontakt
substantiv1. kontakt, mulighed for kommunikationDu er blevet bedt om at kontakte din familie i S. (S., by i sydligste Norrland)
3. nogen som det er nyttigt/praktisk at kendeDe fleste af mine forretningsforbindelser findes i T.
Klorhaltiga rengöringsmedel - undvik kontakt med huden!
Klorholdige rengøringsmidler - undgå kontakt med huden!
knäppkontakt; stickkontakt; väggkontakt
knapkontakt; stikkontakt; vægkontakt
Holde kontakt med nogen, fortsætte med at skrive, maile, ringe til nogen
Komma i kontakt med någon/något
Komme i kontakt med nogen/noget, få forbindelse til nogen/noget
Have god kontakt, forstå hinanden, komme godt ud af det med hinanden
-
4 kontakt
substantiv1. kontakt, mulighed for kommunikationDu er blevet bedt om at kontakte din familie i S. (S., by i sydligste Norrland)3. nogen som det er nyttigt/praktisk at kendeDe fleste af mine forretningsforbindelser findes i T.Klorhaltiga rengöringsmedel - undvik kontakt med huden!
Klorholdige rengøringsmidler - undgå kontakt med huden!Sammensatte udtryk:knäppkontakt; stickkontakt; väggkontakt
knapkontakt; stikkontakt; vægkontaktSærlige udtryk:Holde kontakt med nogen, fortsætte med at skrive, maile, ringe til nogenKomma i kontakt med någon/något
Komme i kontakt med nogen/noget, få forbindelse til nogen/nogetHave god kontakt, forstå hinanden, komme godt ud af det med hinanden -
5 pajkastning
substantiv1. når man smider lagkager m.m. i hovedet på hinanden (fx i gamle film)Pajkastning eller tårtning - är det vanligt här?
Er det almindeligt at man smider lagkage eller lignende i hovedet på hinanden her?2. når man bruger ondskabsfulde ord om hinanden i st. for at diskutere vigtige ting -
6 pajkastning
substantiv1. når man smider lagkager m.m. i hovedet på hinanden i gamle film2. når man bruger ondskabsfulde ord om hinanden i st. for at diskutere vigtige ting -
7 tät
I substantiv1. tete, forreste del, spidsII adjektivLånga, täta ögonfransar
Lange, tætte øjenvipper
2. tæt, svær at se igennem3. hyppig, intensiv (hverdagssprog/slang)4. uigennemtrængelig, som ikke lader luft, væske m.m. slippe igennem5. rig, velhavendedammtät; ljudtät; vindtät; vattentät
støvtæt; lydtæt; vindtæt; vandtæt
Hålla tätt; Hålla tätt (bakåt)
Holde tæt, kunne kontrollere sin vandladning; Ikke lade nogen bold smutte ind i fodboldmål
-
8 lik
I substantiv1. lig, død krop2. lik, kanten på et sejl (maritim, marine m.m.)3. tom flaske, flaske hvis indhold er drukket (hverdagssprog/slang)Særlige udtryk:Ligge død og til beskuelse i kisten, ligge ligVære bleg som et lig, være et levende ligLig i lasten, plaget af problemer, fejl eller skæbnesvangre forhold fra fortiden som man evt. ønsker holdt skjultII adjektiv1. lig, som ligner mhp egenskaber/udseendeAlt ligner sig selv derhjemme, hjemme er det som det plejer2. om handling som er hvad man kan forvente sig (evt. noget negativt)Det är just likt Märta (honom, dom osv.) att komma för sent
Hvor det ligner M. (ham, dem osv.) at komme for sent3. formen 'likt' bruges som præp. eller konj.Særlige udtryk:Ligne sig selv, ikke have forandret sig overhovedetLige børn leger bedst, personer der ligner hinanden trives og arbejder bedst sammenDet ville slet ikke være godt, nej, selvfølgelig ikke -
9 tät
I substantiv1. tete, forreste del, spidsSærlige udtryk:II adjektivLånga, täta ögonfransar
Lange, tætte øjenvipper2. tæt, svær at se igennem3. hyppig, intensiv (hverdagssprog/slang)4. uigennemtrængelig, som ikke lader luft, væske m.m. slippe igennem5. rig, velhavendeSammensatte udtryk:dammtät; ljudtät; vindtät; vattentät
støvtæt; lydtæt; vindtæt; vandtætSærlige udtryk:Hålla tätt; Hålla tätt (bakåt)
Holde tæt, kunne kontrollere sin vandladning; Ikke lade nogen bold smutte ind i fodboldmål -
10 gå om
uregelmæssigt verbumHon hade varit mycket sjuk en lång tid, så hon fick gå om en klass
Hun havde været meget syg i lang tid, så hun måtte gå en klasse om
2. gå forbi, passere nogen, være hurtigere end nogenTil trods for en dårlig start lykkedes det hende at passere fire konkurrenter
3. gå forbi/krydse hinanden uden at vide det4. være vid/bred nokKjolen går inte om mig!
Min nederdel er for snæver, den passer mig ikke mere!
-
11 hand
substantiv1. hånd (anatomi m.m.)Vi skakade hand med alla ungdomarna, vi tog alla i hand
Vi hilste på alle de unge, vi gav dem hånden
2. hånd (i overført betydn.)A. forstår ikke at omgås penge
L. er dygtig til det med heste
Vill du ta hand om mina barn så længe?
Vil du ta' dig af mine børn imens, tage hånd om dem, passe på dem?
3. rækkefølgeI första hand, i andra hand, i sista hand
Først og fremmest, i anden hånd, i sidste instans (sidst)
4. hånd i kortspil (sport, spil og leg)Vide noget på anden hånd, få at vide fra andenhånd
Lægge sidste hånd på noget, gøre noget færdigt
Slå hånden af nogen, holde op med at hjælpe nogen
Være for hånden, have noget lige ved hånden, have til rådighed
De kan tage hinanden i hånden, de er begge lige gode om det
-
12 inavel
substantiv1. indavl, om mennesker/dyr der er i nær familie og får børn med hinanden -
13 isär
adverbiumÄr det svårt at ta isär en pistol och sätta ihop den igen?
Er det svært at skille en pistol ad og sætte den sammen igen?
3. adskilt, med en afstand imellemStäll dig med benen isär!
Stil dig med benene let adskilt!
-
14 krama
verbum1. kramme, knuge, give et knusI förorten kramas man inte, man slåss!
I forstæderne giver man ikke hinanden et knus, man slås! (ref. til urolige forstæder med mange bander)
2. trykke, presse -
15 kvitt
ubøjeligt adjektiv1. befriet fra2. om ikke at skylde hinanden noget, som går lige opDu få de sista hundralapparna i kväll, och sen är vi äntligen kvitt
Du får de sidste hundredkronesedler i aften, og så er vi endelig kvit
-
16 kyssas
-
17 lik
I substantiv1. lig, død kropII adjektivVære bleg som et lig, være et levende lig
1. lig, som lignerAlt ligner sig selv derhjemme, hjemme er det som det plejer
Ligne sig selv, ikke have forandret sig overhovedet
Det är likt dig (henne, honom m.m.)...: Det är just likt Märta att komma för sent
Hvor det ligner dig (hende, ham m.m.): Hvor det ligner M. at komme for sent, hun plejer jo at komme for sent
-
18 mötas
verbum1. mødes, møde hinanden -
19 pussa
verbum1. kysseI mange lande er det almindeligt at kysse hinanden på kinden, når man siger goddag
-
20 pussas
verbum
См. также в других словарях:
hinanden — hin|an|den pron … Dansk ordbog
Nation building in Norwegen — Nation building ist ein Begriff, der von amerikanischen Staatswissenschaftlern geprägt wurde, um die Vorgänge zu bezeichnen, die in einer Reihe ehemaliger Kolonien in der Dritten Welt abliefen, indem sie sich von ihren Mutterländern losrissen und … Deutsch Wikipedia
Parallel — Ligeløbende, jævnsides. Parallel (matematik). To rette linjer siges at være på, når de ligger i samme plan og ikke skærer hinanden, hvor langt de end forlænges. Euklid beviste, at to linjer, der skærer en tredje således, at summen af de… … Danske encyklopædi
Ditlevsen, Tove — (1917 1976) A Danish poet, novelist, and short story writer, Ditlevsen was born to a working class family where she was actively discouraged from pursuing an education. Her relation ship with both of her parents was strained, but that to her… … Historical Dictionary of Scandinavian Literature and Theater
Camufleret — subjekt Det skjulte subjekt i et objektsprædikat. Syn. skjult subjekt. Ex: jeg så dem kysse hinanden (= jeg så, at de kyssede hinanden) … Danske encyklopædi
Dissimilation — Påvirkning af lyde som ikke er i kontakt med hinanden, således at de fjerner sig fra hinanden. Modsat er Assimilation. Ex: marmor marmol, nøgle løgle … Danske encyklopædi
Faktor — 1.1 Faktor (latin) (matematik). Størrelser, der multipliceres med hinanden, kaldes faktorer i det produkt, der fremkommer ved multiplikationen. Ved et helt tals faktor forstås de hele tal, der går op deri: er faktor primtal, kaldes de… … Danske encyklopædi
Fødekæde — Den rækkefølge som dyr spiser hinanden i, og dermed også et skema over hvilke dyr, der er afhængige af hinanden. Et eksempel kan for eksempel være en myg, der bliver spist af en musvit, som selv bliver spist af en kat. Hvis et led forsvinder vil… … Danske encyklopædi
Korrelativer — 1. Korrelative adverbier. Ord som svarer til hinanden: spørgende/demonstrativ/relativ/ubestemt i kategorierne: sted/tid/måde/mængde. Ex: spørgende: hvor demonstravtiv: her/der relativ: hvor (stedet) 2. Korrelativ pronominer eller to leds… … Danske encyklopædi
Parallelisme — 1. Parallelisme (græsk), ligestilling af forskellige steder i en bog (bibelsteder), der forklarer hinanden (parallelsteder). Lighed i forhold og egenskaber. 2. Parallelisme (græsk), i poesien et poetisk virkemiddel, der er beslægtet med… … Danske encyklopædi
Skjult — subjekt Det skjulte subjekt i et objektsprædikat. Syn. camufleret subjekt. Ex: jeg så dem kysse hinanden (= jeg så, de kyssede hinanden) … Danske encyklopædi